Samfundsstrategi- og kapacitet pga. Coronavirus?
3. april 2020
Vi er ved at lukke et samfund ned uden en forståelse for de egentlige samfundsmæssige omkostninger. Hvor er det statistiske eller historiske grundlag for disse ekstreme beslutninger, som rammer alle i hele verden? Jeg tror ikke de er reelle. Der er ikke belæg for beslutningerne. Lignende beslutninger er historisk kun truffet for at beskytte eller tilegne sig nationale interesser. Jeg er oprigtigt bekymret!
Smittekurven
Vi er færdige med smittekurverne i Kina og Korea (i hvert fald for nu), ligesom vi kan sammenligne kurverne med udvikling i antal smittede med kurverne fra 2017/2018 influenza epidemien (vi havde en tilsvarende pandemi i 2017/2018). Der er en tendens til, at perioden med Corona er mere komprimeret end 2017/2018 epidemien (8 uger vs. 16 uger) og at andelen af smittede, som skal i respirator er 3-4 gange højere med Corona end med 2018 epidemien. Vi ved også at spidsbelastningerne er centreret omkring ”Hotspots” i storbyerne, og at der er en forskydning på ca. 1-2 uger mellem udbrud i de enkelte hotspots.
Dødeligheden
Hvis befolkningen i snit bliver 84 år gamle uden Corona, vil ca. 1,2 procent af befolkningen statistisk dø hvert år – eller mellem 0,08 og 0,12 procent om måneden under almindelige tilstande. Den 1. april kan vi se, at 200 personer pr. en mio. personer er døde af Corona i de hårdest ramte lande (Spanien og Italien) svarende til 0,02 procent over cirka en måned. Det svare meget godt til de hårde måneder, som i vid omfang er påvirket af influenzasæsonen, på 0,12 procent. Gennemsnitsalderen for døde af Corona virus i Italien er 80,5 år. Influenza sæsonerne i 2016, 2017 og 2018 resulterede i en overdødelighed på ca. 20 procent i Vesteuropa svarende til ca. 10.000-15.000 personer om ugen.
Udbruddene og tiltagene
Der er tre udbrud. Et Asiatisk, et Europæisk og et Amerikansk. De udvikler sig forskelligt under forskellige strategier:
- Den Asiatiske, som er meget lille og meget reguleret. Personer er reelt blevet låst inde og trukket ud af deres hjem. Dertil er der en stor antivirus kultur i Asien, som kan opleves på turiststeder, hvor Asiater i stor stil iklæder sig masker og beskyttelsesdragter.
- Den Europæiske, som rammer ca. samme niveau for antal smittede, som for 2017/2018 influenzaen (måske noget mindre pga. regulativerne). Regulativerne er omfattende. Store bøder kan gives i visse områder. Hjemmets ukrænkelighed er brudt. Skoler og store produktioner er lukket.
- Den amerikanske, som lige nu ser ud til at ramme ca. dobbelt så hårdt på den korte bane i forhold til Europa. Der er en større åbenhed (lidt ligesom Sverige). Undtagelsestilstand kommer ikke på tale i New York. Der er taget kapacitetsmæssige forholdsregler – blandt andet via det amerikanske militær, som råder over hospitalsskibe og andet. Amerikanerne er således nok bedre rustet til at håndtere situationen. Som indehaver af verdens største militære operationsenhed og hjulpet af en overordnet beslutningsmyndighed, som kan allokere ressourcer på tværs af store geografiske afstande.
De beslutninger som er truffet, ekstremt hurtigt, har verdensomspændende proportioner, som kan minde om militære eller diktatoriske interventioner. Der er ikke foretaget slige tiltag for at redde ældre og svagelige personer og understøtte en enkelt faggruppe i historien. Lignende beslutninger er historisk kun truffet for at beskytte eller tilegne sig nationale interesser. Som jeg forstår det, har man ikke konsulteret personer, som har forstand på sådanne tiltag – men udelukkende sundhedsfaglige.
Så tiden må jo så vise, hvem som er ”The Good”, ”The Bad” or the ”The Ugly”?
Udvikling i kapacitetsbehov og strategier
I nedenstående graf kan den faktiske udvikling for respiratorbehov ses for Asien (til venstre i figuren) og et prognosticeret behov for USA og Europa (til højre). I peak belastningen skal der bruges ca. 35.000 respiratorer i Europa og ca. 45.000 i USA.
(Der en tendens til, at peak for antal dagligt smittede ligger på ca. en faktor fire ud fra niveauet 6-8 dage inde i hvor ”udbruddet tager til”. I ovenstående tager kapacitetsbehovet i Europa (Grøn stiplet) fat omkring 12/13 marts. Efter 6-8 dage er behovet ca. 4.000-5.000 og prognosen rammer således ca. 18.000 på peak. Kurvens hældning kan så diskuteres)
Kapacitetsplanlægning og Logistik
Herunder ses det samlede europæiske behov for respiratorpladser versus et estimeret antal respiratorpladser tilgængeligt i Europa. Som det vises, herunder, vil situationen sandsynligvis ikke udfordre den overordnede kapacitet. Da udbrud i høj grad er lokal, kan den lokale kapacitet dog sagtens blive udfordret. Panikken er jo også lokaliseret i Bergamo, Madrid og New York. Så hvis den tilgængelige kapacitet, bliver halveret grundet manglende tilgængelighed i hotspots står Europa og mangler ca. 10.000 respiratorer i Europa – men de findes og dem som har, må stille sit til rådighed.
(Kapaciteten er beregnet ud fra at DK har 500 pladser med 5.5 mio. indbyggere op imod 700 mio. europæere ganget med 0,75, ud fra en betragtning om, at DK har en 33 procent højere kapacitet end gennemsnittet).
(Kapacitetsbehovet er beregnet ud fra, at hver tredje registreret smittet bliver indlagt og at 25 procent af disse skal i respirator).
Ved ikke at gøre noget risikerer Europa så måske at miste op til ca. 10.000 ældre og/eller syge liv over hele perioden, hvor overdødeligheden i 2016, 2017 og 2018 var 10.000-15.000 om ugen. Da det fortinsvist er syge og ældre vil en vis andel af dem som kommer i respirator dog dø alligevel.
Der er forskellige måder at håndtere 2020 overdødeligheden på:
- Den Asiatiske og Europæiske tilgang med kraftige restriktioner på samfundet.
- Den Amerikanske ved indførelse af større kapacitet
- Indførelse af triagering, hvor de første syge kommer til, men kan blive skiftet ud når en mere livsduelig (yngre, raskere person) så overtager pladsen, hvis der ikke er plads.
De skal alle tre tages i brug og løsning 1 og 2 er hinandens modsætninger – men kommunikeres i samme sætning. Løsning 3 benyttes allerede i dag i dagligdagen på hospitalerne – dog under radaren.
Kapacitet kan opbygges på tre måder:
- Ved at flytte patienter til ledig kapacitet
- Ved at flytte kapacitet til ramte områder
- Opbygge kapacitet
Alle tre øvelser kræver mandskab, samarbejde, koordination og investeringer. Lovgivning om isolation taler imod sådanne tiltag.
I stedet for at lukke flyselskaber og produktioner ned, skal de omstilles, så de kan imødekomme kapacitetsudfordringer. F.eks. kunne Boeing, Airbus, flyselskaber og hospitalsudstyrsfabrikanter få ordre til at indrette f.eks. 500 flyvende intensivafdelinger eller fly som kan flytte patienter. Bil- og lastbilfabrikker skal bedes om det samme – bare på hjul. Svarende til i alt 10.000 transportable respiratorsenge i Europa, som kan virke i én proces på tværs af en defineret geografi.
Sundhedssektoren på tværs af lande og områder skal stille mandskab til rådighed, som kan bemande disse flytbare kapaciteter. Så når krisen i Bergamo er ovre, flyves kapaciteten til ”det nye” sted osv. Dertil omskoles sundhedsfaglige personer til opgaven og kommer i samme pulje.
Det er det lovgivningen skal handle om, hvis man vil redde de før nævnte 10.000 liv i Europa. Og samfundet som sådan på den længere bane med Corona.
Forberedelsen og gendannelsen
Vi kender ikke virus, og ved ikke om og hvordan den kommer igen. Men givetvis til efteråret.
Derfor er det vigtigt at sætte gang i disse foranstaltninger i en vis fart, så samfundet ikke skal lukkes ned og op hele tiden – men forbliver åbent! Åbent med omprioriteringer, som så dækkes økonomisk fra Europæisk, Amerikansk og evt. Kinesisk hold.
Samfundet skal altså åbnes NU, men vi skal prioritere indsatsen mod virus og forberede os.
Som vi kan se på graferne, har Virus fået sit tag i verdenen i løbet af de seneste tre til fire uger. Tre til fire uger, hvor der mildest talt er taget nogle omfattende beslutninger – også beslutninger, som ikke omhandler nuet, men fremtiden om flere måneder. To beslutninger er toneangivende. Udskydelse af EM og OL.
Disse beslutninger skal gøres om, ligesom andre større sociale og sportslige events skal have ”go” uden udskydelser. Disse events vil være foranstaltninger som får samfundene og internationale interaktioner og relationer op i gear igen. Flyselskaberne kan genetablere deres afgange ind og ud af Japan og Nordeuropa. Hoteller, TV-selskaber, restaurationer osv. kan hurtigt komme tilbage.
Turismen skal op igen hurtigst muligt. F.eks. er 10 procent af Italiens og Spaniens BNP turistindtægter, hvor ca. 70 procent hjemtages i perioden juni til august. Disse lande og tilsvarende skal have en økonomisk håndsrækning. Sandheden er, at de fleste lande har store turistafhængige provenuer i disse måneder. Så vi har travlt, hvis dem som arbejder i denne sektor, ikke skal tabe store dele af et års indtjening.
Der skal indføres en række forholdsregler omkring disse events. F.eks. skal store dele af omtalte beredskab allokeres til disse områder. Transportable intensivafdelinger og personale skal allokeres, så et evt. udbrud kan tages i opløbet, og de resterende skal være klar til at rykke ind. Der skal være ”sundhedsfagligt turistberedskab” henover sommeren. Forsigtighed, hygiejne og almindelig sund fornuft skal kommunikeres via nuværende kanaler – superviseret, godkendt og organiseret af sundhedsorganisationerne.
Beredskabet skal være vedvarende de kommende 12 måneder, eller indtil vi er sikre på situationens slutning. Beredskabet betales af før nævnte.
Den offentlige agenda
Vi skal væk fra offentlige tilskud til passivitet. Vi skal have offentlige tilskud til aktiviteter, som kan supportere os, såfremt virus rammer os igen før vi er immune og eller vaccineret.
Lige nu gør vi absolut ingenting. Vi stikker hovedet i busken og beder folk vaske hænder og holde afstand. Det er ynkeligt! Vi spørger en tømrer om, hvilket materiale vi skal bygge vores hus i – selv om vi bor i et brandbælte.
For at blive i foregående militære analogi. Vi er Chamberlain og ikke Churchill. Vi giver op uden kamp. ”We shall fight on the beaches, we shall fight on the landing grounds, we shall fight in the fields and in the streets, we shall fight in the hills; we shall never surrender, and if, which I do not for a moment believe…..”,
Alternativt skal vi lade være med at gøre noget og acceptere kapaciteten og tabet, som vi plejer – altså løsningen omkring triagering?
Kilder
https://www.worldometers.info/coronavirus/
